Om DIRA

Hvad er DIRA?

DIRA står for ‘Danish Industrial Robot Association’ – Dansk Robot Netværk og blev stiftet i 1982. DIRA har i dag mere end 215 medlemsvirksomheder. DIRA er et aktivt netværk for udviklere, leverandører, aftagere, slutbrugerorganisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder med interesse for robotteknologi. Som medlem af DIRA får du en unik ramme, du kan bruge som platform til at skabe stærke netværksrelationer og udvide din viden omkring robot- og automationsbranchen.

Hvorfor blive medlem?

Der er flere fordele i et medlemskab hos DIRA. Du kan blandt andet nyde godt af:

STÆRKE VIRKSOMHEDSRELATIONER

Du bliver en del af et berigende netværk med mere end 215 medlemmer fra hele værdikæden. Som medlem af DIRA står du ikke alene med dine automatiseringsudfordringer. DIRA arrangerer jævnligt virksomhedsbesøg, hvor medlemmerne får mulighed for at blive klogere på, hvordan forskellige virksomheder udnytter robotteknologien.

OVERBLIK OVER BRANCHEN

DIRAs hjemmeside giver de besøgende en markedsoversigt og et overblik over den nyeste viden og de seneste aktiviteter i automationsbranchen. Som medlem af DIRA er det muligt, at bruge hjemmesiden som en aktiv markedsføringskanal, hvor man kan oprette nyheder og virksomhedsarrangementer. Derudover, giver hjemmesiden også de besøgende et godt overblik over robotbranchen både gennem vores vidensbank om robotteknologiarrangementer i hele branchen og ikke mindst muligheden for at søge blandt DIRAs medlemmer og dermed nemmere finde præcis de virksomheder, som måske kan hjælpe én videre i automationsrejsen.

FAGLIGHED

Du får adgang til faglige arrangementer, netværksarrangementer, messer og virksomhedsrejser til en reduceret pris. Er du slutbruger, er der mulighed for at deltage i en af vores netværksgrupper. Se mere her.

BREDDE

Alle ansatte i alle funktioner af en virksomhed kan benytte sig af virksomhedens medlemskab.

INDUSTRINÆRT

DIRA arrangerer jævnligt virksomhedsbesøg for at give medlemmerne et indblik i, hvordan andre udnytter robotteknologien.

FORRETNING

DIRA repræsenterer både leverandører, integratorer og uddannelsesinstitutioner og skaber et stærkt fundament til gode dialoger og mulige samarbejder i et organiseret, fagligt fællesskab.

Hvad laver DIRA?

DIRA uddeler DIRA Automatiseringsprisen og DIRA Teknologiprisen én gang årligt.

DIRA er officiel leverandør af Danmarks data til den internationale IFR-statistik, der leveres af World Robotics en gang om året.

DIRA Business er et arrangement i robotternes tegn, der afholdes i samarbejde med Teknologisk Instituts ROBOTBRAG i Odense. Kun DIRA-medlemmer har mulighed for at udstille.

DIRA er medlem af messeudvalget for hi- og Automatik-messen. DIRAs medlemmer opnår herigennem mange fordele – herunder en væsentlig rabat ved udstilling.

DIRAs hjemmeside og nyhedsbrev forsyner dig med et overblik over branchen via medlemsnyt og fagnyheder. DIRA udsender jævnligt digitale nyhedsbreve, hvor der gives information om kommende arrangementer, konferencer, virksomhedsbesøg, m.m. Nyhedsbrevet indeholder desuden aktuelle nyheder inden for robotteknologi og automatisering. DIRA-arrangementerne annonceres løbende og fremgår af kalenderen.

Medlemskab

Pris for medlemskab:

TypePris
Virksomhedsmedlemskab pr. kalenderår
Få profileret virksomheden og deltag aktivt i arrangementer

Pr. 1 januar 2024 vil virksomhedsmedlemskab pr. kalenderår koste

7500 kr.

 

8500 kr.

Priser er eksklusiv moms og gælder for et kalenderår.

Er du en startup-virksomhed med et CVR-nummer, der er under fire år gammelt?

DIRA tilbyder, at startup-virksomheder kan få medlemskabet gratis i det første kalenderår, det andet års medlemskab til halv pris og først herefter skal virksomheden betale fuld pris for sit DIRA-medlemskab. Startup-virksomheden skal blot være yngre end fire år og ikke være eksempelvis et forhandlerkontor eller lignende. For mere information kontakt sekretariatet.

Kontakt sekretariatet for mere information om medlemskab af DIRA.

Download DIRAs pjece her

Vær opmærksom på at udmeldelse af netværket skal ske skriftligt til sekretariatet inden udgangen af et kalenderår.

Videoguides:

Lad os guide dig i, hvordan du bruger DIRA.dk som medlem. Dette inkluderer videovejledninger trin for trin til oprettelse af medlemskab samt vejlighed til, hvordan man som medlem opretter nyheder og arrangementer på siden.