Fem gode råd før du investerer

Hermed fem gode råd til virksomheder, der overvejer at investerer i robotter.

  1. Viden.Søg inspiration. Deltag i netværk. Se hvad lignede virksomheder har gjort. Snak med dem. Lær af deres erfaringer. Søg evt. uafhængig støtte. Og husk ikke mindst at give egne erfaringer videre til andre.
  2. Overvejelse. Overvej nøje hvad virksomheden har brug for og hvad det er værd. Brug 80/20 reglen, som betyder de første 80% af en løsning ofte koster 20% af hele løsningen. Overvej at starte med den lille robotløsning.
  3. Valg.Vælg den rette robotleverandør. Snak med flere leverandører. Spørg ind til erfaringer med lignede løsninger. Se løsningerne og snak evt med deres kunder for at skabe et overblik over de enkelte leverandørers styrker og svagheder.
  4. Sikkerhed. Minimer risikoen for at få en dårlig robotløsning. Lav et eller flere forprojekter for at demonstrere automatiske del-løsninger af de svære elementer i den givne proces. Vær klar til droppe projektet, hvis forprojektet ikke med sikkerhed viser velfungerende del-løsninger.
  5. Inddragelse. Inddrag tidligt de medarbejdere som i dag kender den manuelle proces, og som skal arbejde med den automatiske løsning fremover. Det vil hindre dannelsen af en gruppe modarbejdere, der vil kunne "ødelægge" selv den bedst fungerende robotløsning. Samtidig vil konstruktiv inddragelse kunne sikre bidragende medarbejdere med ægte ejerskab i robotløsningen.