
DIRA generalforsamling 2018
Alle DIRA-medlemmer indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2018 i DIRA - Dansk Robot Netværk.
For at deltage i DIRAs generalforsamling skal virksomheden have betalt kontingent for 2018. Hver betalende virksomhed har én stemme.
Du kan tilmelde dig DIRAs generalforsamling 2018 på denne side ved at være logget ind på din profil.
Formalia i forbindelse med generalforsamling
Hvis du ønsker at indsende forslag til dagsorden, skal dette være modtaget på dira@info.dk senest d. 21. februar 2018. DIRA anmoder dog om, at forslag er indsendt før det næste bestyrelsesmøde den 14. februar 2018.
I henhold til DIRAs vedtægter, som er tilgængelig på www.dira.dk, skal forslag til dagsorden senest modtages 14 dage før en ordinær generalforsamling. Hvis du ønsker mere viden, se DIRAs vedtægter.
Sekundære medlemmer kan deltage og stemme på virksomhedens vegne, hvis de har tilmeldt sig generalforsamlingen. Sekundære medlemmer er personer fra medlemsvirksomheder, der har koblet sig til virksomhedens medlemskab på DIRAs hjemmeside uden at betale selvstændigt kontingent. Dette kan gøres ved at oprette en profil på DIRAs hjemmeside og koble sig på virksomhedens medlemskab, hvorefter det primære medlem adviseres på mail. Uagtet hvor mange medlemmer (primær og/eller sekundære) der dukker op til generalforsamlingen, har hver virksomhed stadig én stemme.
Tilstedeværende medlemsvirksomheder kan repræsentere fraværende medlemsvirksomheder, såfremt en skriftlig fuldmagt herom medbringes, og afleveres til sekreteriatet inden generalforsamlingen starter.
DIRAs generalforsamling 2018 ligger i forlængelse af et spændende virksomhedsbesøg hos Grundfos. HUSK at tilmelde dig virksomhedsbesøget hos Grundfos separat her:
Tidsplan:
16:30 - 18:00 DIRA Generalforsamling 2018