Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Virksomhedsbesøg hos Danfoss og Linak

Virksomhedsbesøg hos Danfoss og Linak

04. juni 2018 07:15 - 17:45
Sted: Danfoss, Gråsten og Linak, Nordborg

Den 4. juni inviterer DIRA i samarbejde med ROBOTT-NET til virksomhedsbesøg hos Danfoss Drives i Gråsten og Linak i Guderup på Als. Her vil du få et spændende indblik i deres praktiske erfaringer med automatisering.

Den internationale koncern Danfoss er en førende leverandør af energieffektive og innovative løsninger med 26.000 medarbejdere og kunder i mere end 100 lande.

Hvis du stikker hovedet ned under det nærmeste hæve-sænke-skrivebord, vil du højst sandsynligt finde navnet Linak. Det er nemlig navnet på den sønderjyske producent og globale markedsleder af elektrisk lineær aktuatorteknologi, som f.eks. også bruges til senge på hospitaler verden over.

Til virksomhedsbesøget kan du høre mere om hvordan Danfoss har fundet velegnede teknologier til automatiseret montage og deres visioner for automatisering i fremtiden. Desuden får du mulighed for at se hvordan Linak har automatiseret sin produktion med kollaborative robotter.

Bemærk venligst, at der er et begrænset antal af pladser.

PRAKTISK INFO: Der er mulighed for bustransport med enten opsamling i Odense eller Kolding.

PROGRAM
07:15 Bus fra Teknologisk Institut (Forskerparken 10F, 5230 Odense M)
08:00 Bus fra pendlerplads v/ afkørsel 63, Bramdrupdam

09:30 Virksomhedsbesøg ved Danfoss (Ulsnæs 1, 6300 Gråsten)
09:30-10:15 Velkommen og præsentation: Fremtidens visioner inden for automatisering hos Danfoss
10:15-11:45 Rundvisning i produktionen
11:45-12:30 Frokost samt afrunding

12:30-13:15 Transport til Linak 

13:15 Virksomhedsbesøg ved Linak (Spindelvej 7, Guderup, 6430 Nordborg)
13:15-13:45 Velkommen og præsentation af Linak
13:45-15:00 Rundvisning i produktionen
15:00-15:30 Kaffe/ te samt afrunding
15:30-17:40 Transport retur til Teknologisk Institut