Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Besøg ved Inwatec - nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2018

Besøg ved Inwatec - nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2018

22. august 2018 10:00 - 12:30
Sted: Inwatec, Hvidkærvej 30, 5250 Odense SV

Onsdag den 22. august 2018 fra kl. 10.00 – 12.30 byder Inwatec velkommen til et spændende virksomhedsbesøg, der vil give dig et indblik i virksomhedens udvikling af maskin- og automationsløsninger til industrivaskerier verden over.

Herunder kan du med udgangspunkt i Inwatecs indstilling læse, hvorfor virksomheden er med i kampen om at vinde Automatiseringsprisen 2018.

Den fynske ingeniør- og maskinvirksomhed Inwatec er nomineret til DIRA Automatiseringsprisen på baggrund af virksomhedens udvikling af innovative maskiner og automationsløsninger til industrivaskerier, der har til formål at eliminere mængden af manuelle processer. Maskinerne giver større sikkerhed for de ansatte, der slipper for at have hænderne i det snavsede vasketøj, og samtidig undgås tunge løft. 

 Inwatecs løsninger til vaskeriejerne bidrager ligeledes til øget produktion, fordi robot- og automationsløsningerne effektiviserer de mange gentagne og ensformige processer, som finder sted i produktionen. Derudover kan maskinerne køre om aftenen eller i weekenderne i spidsbelastningsperioder.

Vinderen af DIRA Automatiseringsprisen 2018 afsløres ved åbningen af Automatik messen i Brøndby den 11. september.

I 2018 består juryen af
Ole Madsen – Professor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet (Juryformand)
Peter Krogh - Technical Manager ved Vola A/S
Bjørn Godske – Journalist ved Ingeniøren med ansvar for produktion
Nigel Edmondson - Direktør ved MADE
Anders Sørensen – Co-founder & Partner ved Intelligent Marking

Tilmelding
Log ind på DIRAs hjemmeside over til højre --->
Herefter vil der komme en tilmeldingsknap i bunden af siden, som du skal trykke på.

Det er gratis for DIRA-medlemmer at deltage.

Yderligere information:
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte DIRA på telefon 72202737, eller mail info@dira.dk.

Ovenstående tekst er et uddrag fra indstillingen samt materiale fra Inwatec.