Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Global stålfælge-fabrik inviterer indenfor i produktionen

Global stålfælge-fabrik inviterer indenfor i produktionen

06. marts 2019 13:30 - 16:00
Sted: GKN Wheels, Nagbølvej 31, 6640 Lunderskov

Den 6. marts kan du blive klogere på GKN Wheels’ automatiseringsrejse, der startede i 2003, hvor den første robot landede på fabrikken i Nagbøl. I dag bugner virksomheden med robotter.

Du inviteres inden DIRAs årsmøde indenfor i GKN Wheels’ fabrik i sønderjyske Nagbøl, hvor de fremstiller og sælger stålfælge til entreprenør- og landbrugsmaskiner på et globalt marked.

Robotter håndterer hjul og svejser 
Fabrikken i Nagbøl blev oprettet i år 1900. Den blev i 1972 opkøbt af den britiske koncern GKN, der udvikler og fremstiller mobilitetsløsninger til landbrug, industri og bilindustri, og som er førende inden for sit felt.

GKN Wheels i Nagbøl fremstiller hjul til langsomtgående køretøjer fx landbrugs- og entreprenørmaskiner såsom mejetærskere, såmaskiner og gyllespredere. De har en meget lang række af robotter i drift blandt andet til håndtering af hjul, betjening af pressere og svejsning af høj- og lav-volumen serier.

Af konkurrencemæssige hensyn kan du som konkurrerende virksomhed til GKN Wheels ikke deltage i virksomhedsbesøget.

Efter virksomhedsbesøget vil der være årsmøde fra klokken 16.30-18.00. Du kan tilmelde dig årsmødet her, som er for alle DIRA-medlemmer.