Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Fuldt booket - Hydro Precision Tubing: Besøg verdens største leverandør af aluminiumløsninger med DIRA

Fuldt booket - Hydro Precision Tubing: Besøg verdens største leverandør af aluminiumløsninger med DIRA

25. april 2019 10:00 - 13:15
Sted: Hydrovej 6 6270 Tønder

I Tønder ligger Hydro Precision Tubing, der er en del af den globale virksomhed Hydro. Den 25. april kan du komme indenfor hos fabrikken, der producerer præcisionstrukne rør, flerkammerprofiler og mindre ekstruderinger i aluminium.

Med Europas bilindustri og kølebranchen som primære kunder leverer Hydro Precision Tubing Tønder lokalt, regionalt og globalt. Virksomheden har 70% markedsandel i Europa på præcisionstrukne rør og cirka 480 medarbejdere.

Størstedelen af fabrikkens sortiment indgår i varmevekslere eller væske/gas førende ledninger. Hydro Precision Tubing Tønder producerer også kabler til biler, koldsmedningsmateriale og andre nicheprodukter.

Den 25. april får du mulighed for at få en rundvisning på fabrikken, hvor du blandt andet kan se forskellige håndteringsrobotter og et fuldautomatiseret anlæg til trækning af aluminiumsrør, der har været med til at skåne flere af fabrikkens medarbejdere for nedslidende arbejdsopgaver. Du kommer også til at høre lidt om fabrikkens nye automatiseringsprojekter, der er kommet på tegnebrættet.

Efter en rundvisning på fabrikken på Hydrovej, får du mulighed for at se en af Hydros andre danske fabrikker i Bedsted. Her får du et indblik i fabrikkens robotter, der primært bruges til pakning.

Der er kun 20 pladser til virksomhedsbesøget, så tilmeld dig allerede nu.

Virksomhedsbesøget er nu fuldt booket. Kontakt Kathrine Viskum på info@dira.dk for at komme på venteliste.

Praktisk info: 

Adresse Tønder:
Hydrovej 6, 6270 Tønder

Adresse Bedsted:
Østervirke 4, 6240 Løgumkloster

Foto:
Der vil blive taget fotos og video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.