Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Virksomhedsbesøg hos Troldtekt

Virksomhedsbesøg hos Troldtekt

01. april 2020 10:30 - 13:00
Sted: Troldtekt A/S Østergade 37, Troldhede, DK 6920 Videbæk

Er du interesseret i, hvordan vestjyske Troldtekt A/S har formået at fordoble sin produktionskapacitet gennem automatisering? Hør hvordan, når DIRA inviterer på virksomhedsbesøg hos den bæredygtige producent af træbeton onsdag d. 1. april kl. 10.30 – 12.45.

Troldtekt A/S er en af Europas førende leverandører af bæredygtige akustikløsninger. Akustikpladerne er et naturprodukt og bliver fremstillet af cement og træ, dermed er produkterne dokumenteret bæredygtige i hele produktets livscyklus.

I februar 2019 kunne Troldtekt indvie deres nye 13.000 kvm store produktionshal, som har været et produkt af øget efterspørgsel fra nye eksportmarkeder samt private boliger. De har formået at fordoble deres produktionskapacitet gennem brug af de nyeste højteknologiske løsninger. De har blandt andet installeret et nyt digitalt Vision-eye system, som kontrollerer en række fastsatte kvalitetsparametre på hver eneste plade. Derudover, så har de installeret et fuldautomatisk maleranlæg, som har reduceret deres spild af maling med over 70 procent. Virksomheden har også stor fokus på bæredygtighed i produktionen. Således, kommer al el der i produktionen fra vedvarende energikilder. Ligeledes, bruger deres 80 meter lange højeffektive ovne varmegenvinding. Ovnene er de første af deres slags i Europa.

Program:
10.30: Velkommen
10.30 – 11.00: Præsentation hos Troldtekt A/S
11.00 – 12.30: Rundvisning i produktionen
12.30 – 13.00: Afrunding/Q&A + netværk og mulighed for at få en sandwich
13.00: Farvel og tak for i dag.

Du kan tilmelde dig virksomhedsbesøget på denne side ved at være logget ind på din profil.

Foto:
Der vil blive taget fotos og video på dagen til ekstern kommunikation. Ved deltagelse i arrangementet accepterer du dette.