Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
13.000 stk. pr. minut... SMÅKAGE!!!

13.000 stk. pr. minut... SMÅKAGE!!!

08. oktober 2013 16:00 - 18:00
Sted: Kelsen, Bredgade 27, 8766 Nr. Snede

Med 25.000.000 kg småkager (det er rigtigt mange småkager) eksporteret til hele verden er det ikke så underligt at dette nationalklenodie rangerer op højde med Den Lille Havfrue og Rosenborg Slot når turister fra Det Eksotiske Østen til Det Vilde Vesten besøger Danmark. De blå dåser med det karakteristiske logo eksporteres til hele verden og findes i den toldfrie butik i enhver lufthavn. Det konstante fokus på kvalitet og gode råvarer er Kelsen varemærke, der har gjort Danish Butter Cookies kendt og elsket over hele verden som noget originalt og lækkert.  Mange har forsøgt at gøre kunsten efter, men Kjeldsen ER verdens største producent af butter cookies!

Tag med DIRA ud på den jyske hede den 8. okt og oplev hvordan dette nationale ikon bliver fremstillet… 13.000 stykker i minuttet!

 

Program

16:00 Ankomst og networking

16:15 Præsentation af Kjeldsen v. Johan Dissing Elverskov (Technical Manager)

16:45 Rundgang i produktionen

17:45 Opfølgning og spørgsmål

 

Om Kjeldsen

Kelsen Group blev grundlagt i 1933 som et mindre familiebageri ude på heden i hjertet af Jylland. Kelsen har i løbet af de seneste år oplevet stor vækst og i dag består gruppen af to moderne bagerier i Danmark med i alt 12 produktionslinjer. Hertil kommer to datterselskaber i USA og Hong Kong. Kelsen har 400 medarbejdere, der i fællesskab producerer og sælger 25.000 tons cookies om året med eksport world wide. Vi er markedsledende inden for kvalitets cookies i Rusland, Mellem- og Fjernøsten, Sydamerika og på det europæiske kontinent. Vi er samtidig den største eksportør af kvalitets cookies til USA, Kina og Hong Kong. Baseret på princippet om at høj kvalitet og god smag bringer glæde til forbrugerne, sørger vi for, at hver eneste cookie, vi bager, lever op til vores høje kvalitetskrav.