Virksomhedsbesøg hos ABENA
Bliver du fascineret af teknik, når det er allermest avanceret?
Så skal du tage med, når Dansk Robot Netværk (DIRA) besøger ABENA den 2. november 2023 klokken 10.00 -12.30. Her kan du opleve nogle af Danmarks mest avancerede maskiner.
Forestil dig en maskine, som kan producere op til 13 bleer i sekundet med indfødning af både nonwoven, folie, elastikker, fyld samt folie til indpakning. Det kræver flere IO end de fleste PLC’ere kan håndtere samt et utal af servokontrollere samt motorer. Derudover får du også fornøjelsen af at opleve et vacuumsystem på størrelse med et hus.
Endelig har ABENA en pakkecentral og et AutoStore-anlæg til håndtering af de mange varer, der skal lagres og sendes til ABENAs kunder.
KUN DIRA-medlemmer kan tilmelde sig virksomhedsbesøget.