Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Polen eller Allerød - Robotter viste vejen

Polen eller Allerød - Robotter viste vejen

16. november 2016

Hos Welltec fremstiller man højt specialiceret udstyr til at vedligeholde olieboringer. Produktionen ligger i Allerød, og det bliver den ved med - takket være robotter.

Siden 2014 har virksomheden investeret massivt i et moderne højt automatiseret produktionsanlæg. der har betydet en markant produktivitetsforøgelse. Arbejdspladserne er nu sikrede i Danmark, hvilket Welltec bl.a. har modtaget DIRA Automatiseringsprisen 2016 for.

Weltec vandt prisen fordi virksomheden på en overbevisende og gennemført måde har vist at automatiseret produktion i Danmark i den grad er konkurrencedygtig. Welltec har satset stædigt og målrettet mod at automatisere så meget som muligt. Det er meget gennemført, og det med en forbløffende kort tilbagebetalingstid på under 6 måneder, set i forhold til at få komponenterne produceret i Polen. Samtidig har virksomheden og dens medarbejdere været igennem en modningsproces mod stor automationsgrad. En modning som formodentlig vil gavne Welltec fremover. 
  
Hør om Welltecs spændende rejse på mandag når Caspar Henriksen, Manager, Assembly & Maintenance fra Welltec åbner DIRA Roadshow hos Teknologisk Institut i Taastrup kl 10:00.

Læs også: Velkommen til DIRA Roadshow hos Teknologisk institut

På mandag kan du desuden opleve 6 af Teknologisk Instituts Centre, nemlig Center for Plastteknologi, Måling og Kvalitet, Danish Meat Research Institute (DMRI, Center for Nano- og Mikroteknologi, Ide & Vækst og Betoncenteret.

 

Læs også: Oplev Teknologisk Institut indefra