Se videoen med tidligere vindere af DIRA Automatiseringsprisen, og hør dem fortælle, hvad prisen har betydet.

28. marts 2017

DIRA Automatiseringsprisen har haft stor betydning for de sidste to års vindere af prisen.

I ovenstående video kan du høre Welltec og MiR fortælle om, hvilken forskel det har gjort for deres forretning at vinde prisen. Kvalitetsstempel, stærkere brand, medieomtale og nye salgskontakter er bare nogle af de ting, de nævner.

Vinderen af DIRA Automatiseringsprisen 2017 kåres på hi[17] den 3. oktober 2017

DIRA Automatiseringsprisen – Forudsætninger
DIRA Automatiseringsprisen uddeles hvert år til en virksomhed, der har skabt eller fastholdt produktion i Danmark gennem udvikling eller automatisering baseret på robotteknologi på en banebrydende måde, der muliggør nye produktionsmetoder eller nye produkter.

I bedømmelsen indgår desuden forbedringer af arbejdsmiljø, kvalitet, leveringsevne, salg samt produktivitet.

Jurymedlemmer samt bestyrelsesmedlemmer i DIRA kan ikke modtage prisen.

DIRA Automatiseringsprisen – Jury
Juryen består af fem medlemmer der alle, på hver sit felt, har indgående kendskab til robotteknologi og/eller den danske industri. Ingen af jurymedlemmerne sidder i DIRAs bestyrelse. DIRAs bestyrelse har således ingen indflydelse på, hvem der vinder DIRA Automatiseringsprisen, og kender ikke vinderen før denne offentliggøres. 

I 2017 består juryen af
Ole Madsen – Professor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet (Juryformand)
Peter Krogh - Technical Manager ved Vola A/S
Bjørn Godske – Journalist ved Ingeniøren med ansvar for produktion
Nigel Edmondson - Direktør ved MADE
Mads Sørensen - Produktionsleder ved Welltec A/S og gæstemedlem af juryen som vinder af DIRA Automatiseringsprisen 2016

DIRA Automatiseringsprisen – Forløb
Der er en række vigtige datoer. Ikke mindst datoen for at indstille kandidater rettidigt er meget vigtig at noterer sig.

31. marts – sidste frist for indstillinger til DIRA Automatiseringsprisen
19. april – Nominerede offentliggøres
9. maj - Besøg ved den 1. nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2017
23. maj - Besøg ved den 2. nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2017
6. jun - Besøg ved den 3. nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2017
Sept -  Jury voterer i plenum og finder vinderen på baggrund af besøgene og indstillingerne.
3. Oktober – DIRA Automatiseringsprisen overrækkes ved åbningen af hi[17] i Herning