OG DE NOMINEREDE ER…..!!!!

OG DE NOMINEREDE ER…..!!!!

19. april 2017

Efter en nervepirrende første votering i juryen, kan vi nu endelig løfte sløret for de 3 nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2017. Det har været et meget tæt opløb mellem de 10 indstillinger, men de tre nominerede er i dag blev ringet op af DIRA sekretariatet med den glædelig nyhed og en lykønskning.

De tre nominerede er:


On Robot for deres kollaborative robotgriber RG2, som er verdens første og gennemførte kollaborative robotgriber, der hverken kræver kabling eller installations-kit.
Indstillet af:Malene Grouleff, Grouleff Kommunikation

Nordtec-Optomatic for deres automatiske affaldssortering, som frasorterer plastaffald med henblik på at genanvende det.
Indstillet af: Martin Bunk, KUKA Nordic

Intelligent Marking for verdens første og eneste fuldautomatiske robot til opstregning af sportsanlæg.
Indstillet af: Anders Ulrik Sørensen, Intelligent Marking 

BESØG DE NOMINEREDE DEN 31. MAJ og 13. JUNI! 

DIRA besøger, sammen med medlemmer og jury, de tre nominerede virksomheder i den kommende tid.  De tre arrangementer er ved at blive planlagt, og du kan nedenfor se, hvornår vi besøger hvem. Juryen vil være repræsenteret, og der er som altid gratis deltagelse for DIRA medlemmer.

I kan tilmelde jer til de tre virksomhedsbesøg her:

  1. Virksomhedsbesøg – Intelligent Marking 31. maj

  2. Virksomhedsbesøg – Nordtec-Optomatic 31. maj

  3. Virksomhedsbesøg – On Robot 13. juni

Hen over sommeren voterer juryen, og DIRA Automatiseringsprisen overrækkes til vinderen ved HI messen 2017 i Herning den 3. oktober.

I 2017 består juryen af:
Ole Madsen – Professor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet (Juryformand)
Peter Krogh - Technical Manager ved Vola A/S
Bjørn Godske – Journalist ved Ingeniøren med ansvar for produktion
Nigel Edmondson - Direktør ved MADE
Mads Sørensen - Produktionsleder ved Welltec A/S og gæstemedlem af juryen som vinder af DIRA Automatiseringsprisen 2016