Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Super evaluering til DIRA Hannover-tur

Super evaluering til DIRA Hannover-tur

04. maj 2017

Sidste uge, fra den 24.-25. april, rejste DIRA sammen med en delegation på 18 personer til årets Hannover messe – en intensiv to-dags tur som stod på en eksklusiv guidet tour rundt på messen for at se de seneste robotnyheder, netværksmiddag, netværksfrokost og tid på egen hånd. Det var en tur, der var præget af højt humør, god stemning, fagligt indhold og netværk, netværk, netværk.

Deltagerne var i den grad tilfredse med turen. Her er bare et lille udpluk af deres kommentarer efterfølgende:

”Fantastisk tur, godt tilrettelagt og super god service. Der var tænkt over alt.”

”God kombi af indhold mht. faglighed, netværk og socialt. Meget veltilrettelagt”

”Pil op :-)”

”Alt fungerede, der var god fokus på at holde planen, og det lykkedes flot, højt serviceniveau”

”Super godt arrangeret. Fantastisk præcist.”

”Fint med planlagt præsentationer første dag i passende omfang, dejligt med tid på egen hånd”

I evalueringsskemaet, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste, har kategorierne ”Samlet vurdering af hele turen” samt ”Sandsynligheden for at deltagerne tager med en anden gang” i gennemsnit begge scoret 4,6. DIRA håber i den grad, at den positive stemning smitter, så der er endnu flere, der har lyst til at tage med en anden gang. Faktisk arbejder DIRA allerede nu på et spændende program i forbindelse med Automatica messen i München i juni 2018. I behøver dog ikke at vente så længe på næste DIRA arrangement, I har allerede mulighed for nu i forbindelse med DIRA Automatiseringsprisen 2017 at tage på virksomhedsbesøg ved de nominerede sammen med juryen den 31. maj samt den 13. juni. I kan tilmelde jer og læse mere om de tre nominerede her:

  1. Virksomhedsbesøg – Intelligent Marking 31. maj
  2. Virksomhedsbesøg – Nordtec-Optomatic 31. maj
  3. Virksomhedsbesøg – On Robot 13. juni