Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
AFSLØRING! Her kommer DIRA Roadshow 2017

AFSLØRING! Her kommer DIRA Roadshow 2017

17. august 2017

I år kan DIRA Roadshow findes i København, Aarhus og Odense.   

Programmet for DIRA Roadshow 2017 ser ud således:

13. november: København - Dansk Metal

14. november: Aarhus - Ridehuset

15. november: Odense - Forskerparken, Teknologisk Institut

Allerede pres på udstillerpladserne
Der er allerede mange DIRA medlemmer, som har forhåndstilmeldt sig som udstillere. Der er således pres på udstillerpladserne.  Vi forsøger naturligvis at sikre plads til alle. Medlemmer der ønsker at udstille, opfordres til at tage fat i DIRA sekretariatet hurtigst muligt og dermed sikre sig en plads som udstiller ved DIRA Roadshow 2017. Du kan også udfylde udstillerformular her og sende til info@dira.dk. 


Om DIRA Roadshow
DIRA Roadshow giver mulighed for, at DIRAs medlemmer kan udstille deres teknologier, i udvalgte byer rundt om i Danmark i løbet af uge 46. Alle DIRA medlemmer har mulighed for at udstille på DIRA Roadshow, hvad enten de ønsker at udstille kørende robotter eller ideer og koncepter på plancher og roll-ups. 
De medlemmer, der blot ønsker at besøge DIRA Roadshow som gæst er naturligvis meget velkomne til dette. Det vigtige er at komme ud i landet og vise, hvad DIRAs medlemmer står for og kan tilbyde inden for automatisering og robotteknologi.

Besøg DIRA Roadshow
Alle kan besøge DIRA Roadshow. Der vil i den nærmeste fremtid blive åbnet op for registrering som besøgende til DIRA Roadshow 2017.