Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Besøg hele to virksomheder med DIRA i april

Besøg hele to virksomheder med DIRA i april

05. april 2018

Kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan andre virksomheder har implementeret robot- og automationsløsninger, så bør du tage med DIRA på virksomhedsbesøg.

I april måned har DIRA arrangeret hele to virksomhedsbesøg hos henholdsvis MAN Diesel & Turbo og BM Silo, hvor du har rig mulighed for at blive klogere på de to virksomheders automationsrejser.

Onsdag den 11. april fra 10:00-12:15 lægger DIRA vejen forbi MAN Diesel & Turbo, som er verdens største og førende leverandør af large-bore dieselmotorer og turbomaskineri for marine og stationære applikationer. Hos MAN Diesel & Turbo produceres der både gasturbiner samt totakts- og firetaktsmotorer med power outputs, der spænder fra 450 kW til 87 MW. Virksomhedsbesøget giver mulighed for at få et unikt indblik i MAN Diesel & Turbos brug af robotteknologi, og derudover kan du også blive klogere på de fremtidige ambitioner samt de overvejelser virksomheden gør sig i forbindelse med automatisering.

Onsdag den 25. april går turen til Holstebro, hvor DIRA fra 10:00-12:30 besøger BM Silo. BM Silo er en af Danmarks største producenter af stålsiloer, og siden 1972 har virksomheden leveret siloer til landbrug og industri i både ind- og udland. I dag forhandles virksomhedens produkter i mere end 30 lande, og ca. 85% af virksomhedens omsætning sendes i dag til udlandet. Virksomhedsbesøget giver god mulighed for at høre om BM Silos erfaringer med robotteknologi og automatisering, du kan blandt andet høre om, hvordan automatiseringen har påvirket virksomhedens produktion.

Lyder disse arrangementer som noget for dig, så tøv ikke og tilmeld dig via nedenstående links.

Tilmeld dig virksomhedsbesøget Hos MAN Diesel & Turbo her.

Tilmeld dig virksomhedsbesøget hos BM Silo her.