Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Fra teknologi til forretning: Bliv inspireret af personer fra succesfulde virksomheder til festmiddag

Fra teknologi til forretning: Bliv inspireret af personer fra succesfulde virksomheder til festmiddag

08. november 2018

Kom med til en spændende paneldiskussion til festmiddag til DIRA Business 2018, hvor paneldeltagere fra BM Silo, Eltronic, MiR og Novo Nordisk deler ud af erfaringer med automation. Mere end 100 deltagere har allerede tilmeldt sig.

I forlængelse af ROBOTBRAG inviterer DIRA til festmiddag kl. 16:45 på Alfred og Kamilla på Sverigesgade 16 i Odense C i samarbejde med Odense Robotics.

Festmiddagen bliver skudt i gang med en indholdsrig og livlig paneldiskussion, der stiller skarpt på partnerskab i praksis i robot- og automationsindustrien.

Her får du chancen for at lytte med, når hele værdikæden er repræsenteret i panelet, der består af Niels Jul Jacobsen, der er CSO hos teknologileverandøren MiR, Morten Svendsen Nordli, der er Vice President for Production Systems hos integratoren Eltronic og slutbrugerne Dorte Martinsen, der er CEO hos BM Silo samt Thomas Bach Nielsen, der Senior Manager hos Novo Nordisk.

Paneldeltagerne skal blandt andet diskutere, hvordan vi sammen kan løfte branchen og øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen, og så vil de gøre dig klogere på, hvordan du kan bruge strategiske samarbejder til at booste din innovation og forretning.

Til at få paneldeltagerne i tale kommer DIRAs sekretariatsleder Søren Peter Johansen og Mikkel Christoffersen, Business Manager hos Odense Robotics og modererer debatten.

Du kan også se frem til at gå hjem med et smil på læben efter festmiddagens underholdning, der bliver leveret af Specialklassen, som består af tre professionelle skuespillere. Specialklassen har blandt andet været nomineret til en talentpris til Zulu Comedy Galla og vundet en TV-pris i Cannes for bedste comedy format.

Aftenen afsluttes med en lækker middag og en masse netværk – fordi robotter er andet end teknik.

Der er stadig få billetter tilbage, så skynd dig at sikre en plads ved at skrive til info@dira.dk eller kvr@teknologisk.dk.

Prisen for festmiddagen er 699,- pr person ekskl. moms.