Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Widex: Kom på virksomhedsbesøg hos en af verdens førende producenter af høreapparater

Widex: Kom på virksomhedsbesøg hos en af verdens førende producenter af høreapparater

27. februar 2019

Widex’ høreapparater forhandles i mere end 100 lande over hele verden, og virksomheden har over 4000 ansatte globalt.

Widex har innovation i højsædet og står blandt andet bag verdens første 100% digitale i-øret-høreapparat og revolutionerende trådløs teknologi.

Widex er netop blevet sammenlagt med tyske Sivantos – det tidligere Siemens-ejede høreapparatselskab, og fusionen skal skabe en virksomhed med en af de stærkeste forsknings- og udviklingsressourcer i høreapparatsbranchen. Widex har i dag en global markedsandel på lidt over 8%, mens Sivantos sidder på omkring 15%.

På virksomhedsbesøget kommer du helt tæt på produktionen. Du får blandt andet mulighed for at se Widex’ forskellige produktionslinjer – både manuelle og halvautomatiske, så man virkelig kan få øje på optimeringsprocesserne. Derudover får du også et indblik i virksomhedens fuldautomatiske robotanlæg.

Der er kun 25 pladser til virksomhedsbesøget, så tilmeld dig her.