Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK

Verdensnyhed på Gentofte Hospital

02. august 2011

Gentofte Hospital har udviklet sin egen automatiserede sterilcentral, hvor robotter nu varetager store dele af transport- og løfteprocesserne. Systemet er det første af sin slags på verdensplan, og det var IT-chef på Gentofte Hospital, Thomas Kjellberg Christensen, der fik idéen til projektet efter et besøg i Finland.

 

Med bevilling fra ABT fonden, og i samarbejde med Teknologisk Institut, startede projektet op for godt to år siden, og i dag står den nye robotstyrede sterilcentral færdig. Systemet er allerede sat i funktion, mens der i opstartsfasen arbejdes med små finjusteringer.

 

Det er den fynske robot- og automatiseringsvirksomhed Gibotech A/S der har leveret og installeret robotsystemet til den nye sterilcentral. Giobotech A/S er specialiseret i udvikling af avanceret automatisering, og har leveret et komplet robotstyret lagersystem, ind- og udtagning af autoklaver, transportsystemer og baner, robot til fyldning/tømning af casecarts (transportvogne), samt den komplette styring/software af hele systemet.    

 

Hos Gentoft Hospital håber man, at også andre snart kan få glæde af systemet. Med oprettelsen af en række nye supersygehuse i Danmark de kommende år, virker denne forhåbning ikke urealistisk.