Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK

Statistik

IFR statistik 2010

I 2010 tog danske produktionsvirksomheder 270 nye industrirobotter i brug, viser den opgørelse, DIRA og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi har sendt til den internationale robotforening IFR. 

I alt arbejdede 5.133 industrirobotter - 6 procent flere end i 2009 - i danske produktionsvirksomheder ved udgangen af 2010. Opgørelsen er gjort på baggrund af indberetninger fra industrivirksomheder samt robotproducenter og -udviklere i Danmark.

Opgørelsen af danske industrirobotter indgår i robot-biblen World Robotics 2011, IFR udgiver midt på året med blandt andet statistikker over salg af industrirobotter verden over.

Læs mere om IFR og World Robotics på www.ifr.org

image

IFR statistik 2011

I 2011 tog danske produktionsvirksomheder 438 nye industrirobotter i brug, viser den opgørelse som DIRA netop har sendt til den internationale robotforening IFR. I forhold til 2010 svarer det til en stigning i salget på 62 %. Således er der ikke set så kraftig en stigning i salget siden 1998. Året 2011 er et af de år, hvor der er installeret flest robotter, kun overgået af de gode år 2007 og 2008.
I alt den tid der er lavet robotstatistikker i Danmark er der blevet installeret 5.571 industrirobotter i danske virksomheder.

Opgørelsen er foretaget på baggrund af indberetninger fra industrivirksomheder samt robot-producenter og udviklere i Danmark.

Opgørelsen af danske industrirobotter indgår i robot-biblen World Robotics 2012, som IFR udgiver først på sommeren med blandt andet statistikker over salg af industrirobotter verden over.
Læs mere om IFR og World Robotics på www.ifr.org

Formand for DIRA, Dansk Robot Netværk, Steffen Enemark udtaler i den forbindelse: "Tallene viser, at danske virksomheder efter flere kriseår igen investerer i ny avanceret teknologi. Det bekræftes af robot-leverandørerne, som efter flere år med tilbudsskrivning, nu også modtager en del ordre og leverer en del løsninger."

image

IFR statistik 2013

I 2013 var antallet af nye installerede robotter faldet med 5% til 477 fra 503 i år 2012. Dette viser opgørelserne fra DIRA og teknologisk instituts center for robot teknologi, som er sendt til den internationale robotforening IFR. Opgørelserne er dannet på baggrund af indberetninger fra danske industrivirksomheder både robotproducenter, systemintegratorer og slutbrugere.

Siden vi begyndte at indsamle robotstatistikker i Danmark, er der blevet installeret 6.551 industrirobotter i danske virksomheder.

DIRAs formand Simon Hoffgaard udtaler om statistikken: "Vi ser en lille tilbagegang i antallet af solgte robotter fra 503 i 2013 til 477 i 2014. DIRA ser helst at antallet stiger. Samtidig er en tilbagegang på 5% i forhold til salget fra 2013 ikke alarmerende, men understreger naturligvis vigtigheden af DIRAs utrættelige arbejde med at sætte robotter og automation på dagsordenen. "

De samlede opgørelser af danske industrirobotter indgår i IFR's "World Robotics 2014"

Læs mere om IFR og World Robotics på www.ifr.org

image

IFR statistik 2014

Stor stigning i antallet af robotter i dansk industri

De nyeste tal for antallet af installerede robotter viser, at der er blevet installeret 608 industrirobotter i Danmark i 2014. Det er det største antal nogensinde. I forhold til 2013 er der tale om en stigning på ca. 130 robotter eller en relativ stigning på ca. 27 procent.

Tallene er opgjort af International Federation for Robotics (IFR), som hvert år indsamler og opgør antallet af installerede robotter for de enkelte lande på globalt plan. (se venligt graf 1 under denne nyhed) 

Ud fra en antagelse om at en industrirobot er i produktion i gennemsnit 10 år, har DIRA beregnet antal aktive robotter i danske industri til at være ca. 4.150 i 2014. Antallet af aktive robotter de forrige år kan ses på nedenstående graf. (Se venligst graf 2 under denne nyhed) 

Steffen Enemark, direktør for ABB Robotics i Danmark, kan genkende udviklingen: "For ABB var 2014 et glimrende år", siger han og fortsætter: "Robotterne anvendes nu langt bredere - i flere industrier og løsninger. Vi oplever særligt stor vækst i segmenter som medicinal-, plast- og fødevareindustrien".

Han ser ligeledes frem til at sælge flere robotter, der med ny sensorteknologi bliver i stand til at udføre mere og mere avancerede operationer i tæt samarbejde med mennesker.

"Disse nye, sikre kollaborative robotter vil gøre det muligt at automatisere en større del at produktionen til gavn for selv de mindre virksomheder," afslutter Steffen Enemark.

Steffen Enemark kan kontaktes på steffen.enemark@dk.abb.com eller telefon 65 47 77 15.

DIRA kan kontaktes på info@dira.dk eller telefon 72 20 27 37.

 

image

IFR statistik 2015

De nyeste tal for antallet af installerede robotter viser, at der er blevet installeret 628 industrirobotter i Danmark i 2015. Det er det største antal nogensinde! I forhold til 2014 er der tale om en gradvis stigning på 20 robotter eller lidt over 3 procent.

Tallene er opgjort af International Federation for Robotics (IFR), som hvert år indsamler og opgør antallet af installerede robotter for de enkelte lande på globalt basis. (se venligt graf 1 - antal installerede industrirobotter pr. år under denne nyhed for Danmark) 

Ud fra en antagelse om at en industrirobot er i produktion i gennemsnit 10 år, har DIRA beregnet antal aktive robotter i danske industri til at være ca. 4.450 i 2015. Antallet af aktive robotter de forrige år kan ses på nedenstående graf. (Se venligst graf 2 - samlet antal industrirobotter Danmark, 2001-2015 under denne nyhed) 

DIRAs nye formand, Cornelius Olesen, ser med begejstring på tendensen i den danske produktionsindustri:
"
Det er positivt, at den danske produktionsindustri i den grad har taget bolden op og automatiserer som aldrig før. Vi ser flere og flere virksomheder, der trækker deres produktion hjem fra lavtlønslandene og i stedet automatiserer opgaverne herhjemme. Det betyder bedre kvalitet, sikker og rettidig levering, større fleksibilitet og ikke mindst, flere jobs hos de danske produktionsvirksomheder.(...). Virksomheder der automatiserer, bliver ganske enkelt mere konkurrencedygtige, får flere ordrer og ansætter flere medarbejdere - ofte mange forskellige steder i virksomheden. Samtidig skaber de arbejdspladser hos underleverandører, inklusiv de virksomheder der installerer robotterne - nemlig integratorerne"

DIRA kan kontaktes på  info@dira.dk eller telefon 72 20 27 37.