Virksomhedsbesøg: Danfoss Power Solutions – DIRA Automatiseringsprisen 2024
Den første af de tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2024, der skal have besøg, er Danfoss Power Solutions den 22. august klokken 11.00 til 14.00 i Nordborg på Als.
Danfoss Power Solutions har implementeret en automatiseringsløsning i lagerarbejdet bestående af grid-baserede robotter, industriel robotteknologi og en AIV-flåde. Den samlede løsning sikrer stor fleksibilitet i lager- og logistikarbejdet, som nu håndteres autonomt frem for manuelt.
Løsningen sikrer effektivisering af lagerarbejdet, som før skulle håndteres manuelt, men nu håndteres af robotter Det fører til øget produktivitet, da alle komponenter nu plukkes og leveres det rette sted til den rette tid. Samtidig er det også med til at forbedre arbejdsmiljøet, da arbejde i forbindelse med indlagring og pluk af komponenter kører automatisk.
– Det er en spændende løsning, som indeholder rigtig gode perspektiver – specielt når det kommer til løsningens evne til at indlagre både eksterne og egenproducerede emner af varierende størrelse på egen hånd. Det er utroligt interessant. En sådan automatiseringsløsning er noget, der kan gøre en stor forskel i produktivitet, men også i arbejdsmiljøet, da det hårde lager- og logistikarbejde nu foretages autonomt, lyder det fra en samlet jury i forbindelse med nomineringen.
Partner: Element Logic og Robotool
Indstillet af: Element Logic
OBS. Deltagerbegrænsning til virksomhedsbesøget er på 25.