Virksomhedsbesøg: Linak – DIRA Automatiseringsprisen 2025
Linak, som er nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2025, skal have besøg af jury og medlemmer den 17. september klokken 14.30 til 17.00 i Nordborg.
LINAKs profilcelle: Fra råvare til færdigt produkt i ét flow
I Nordborg har LINAK taget et kvantespring i produktionen af aluminiumsprofiler til deres hæve/sænke-løsninger. I samarbejde med AKEA og BILA har virksomheden skabt en fuldautomatisk produktionscelle, der transformerer seks meter lange aluminiumsprofiler til præcist monterede søjlesæt.
Det revolutionerende ved løsningen er den intelligente måling og tilpasning undervejs i processen. Hver profil måles individuelt, hvorefter glidere mellem profilerne fræses til nøjagtigt den rette tykkelse – en proces der tidligere krævede manuel håndkraft og resulterede i varierende kvalitet.
− LINAK hiver produktion hjem, gentænker produktdesign til automation og implementerer en banebrydende, dynamisk opmåling, der er uhørt i branchen. Det er ikke bare smart – det er fremtiden, og det er imponerende at se i Danmark, siger juryen.
Projektet har reduceret antallet af operatører fra 18 til 3 per døgn, samtidig med at produktiviteten er øget markant.
Partner(e): AKEA Automation & BILA Automation
Indstillet af: AKEA Automation & BILA Automation
