Forskerparken 10F, 5230 Odense M
21/04/2020 09:30 - 21/04/2020 09:15
DIRA

Webinar: Fagligt arrangement om AI og Machine Learning

Lær af international AI-ekspert: DIRA inviterer til fagligt arrangement

DIRA afholder fagligt arrangement som webinar den 21. april. På programmet er oplæg omkring AI, Machine Learning og case-præsentationer fra blandt andet Novo Nordisk.

Er du nysgerrig på at lære, hvordan du kan implementere kunstig intelligens til at løse de udfordringer, din virksomhed står over for.

Så sæt kryds i kalenderen den 21. april, hvor DIRA afholder et fagligt arrangement. Her vil du blandt andet kunne høre Andreas Liebl, en af Europas førende AI-eksperter, fortælle om kunstig intelligens, samt opleve, når Novo Nordisk og Teknologisk Institut fremlægger konkrete cases, der belyser forskellige anvendelser af kunstig intelligens og Machine Learning i industrien.

Oplæg ved Andreas Liebl

Andreas Liebl, ph.d., indleder programmet ved at fortælle om, hvordan virksomheder effektivt kan gøre brug af AI, herunder machine learning, i produktionen.

Andreas har en doktorgrad i økonomi og er direktør i UnternehmerTUM – et af Europas største innovationscentre. Derudover er han også direktør i appliedAI Initiative, som er et initiativ for anvendelse af kunstig intelligens-teknologi i industrien.

– Hos appliedAI takler vi de største udfordringer ved at anvende den seneste AI-teknologi i virkelige cases. Vi er overbeviste om, at vi kun kan skabe konkurrencemæssige fordele, hvis vi allerede nu begynder med at tilegne os erfaring med AI-drevne produkter og tjenester, skriver initiativet på deres hjemmeside.

Case-præsentationer

Til arrangementet vil du blandt andet kunne høre om to forskellige tilgange til at kombinere Kunstig Intelligens (AI) og Machine Learning (ML) med produktionsdata. Novo Nordisk vil eksempelvis præsentere, hvordan de har etableret et AI-orienteret start-up miljø, der gennem adgang til testfaciliteter hos Novo Nordisk forsøger at skabe fælles værditilvækst – altså både for de involverede start-ups og for Novo Nordisk. Efterfølgende præsenterer Rasmus Hasle, faglig leder hos Teknologisk Institut, et praktisk eksempel på, hvordan man i dag kan bruge ML til automatisk at identificere uforudsete fejl af forskellige arter i eksisterende produktionen.

Program:
9.30 – 9.35: Velkommen v. DIRA
9.35 – 10.50: Præsentation v. Andreas Liebl, UnternehmerTUM
10.50 – 10.55: Pause
10.55 – 11.35: Case-præsentation v. Peter Skovhus, Novo Nordisk
11.35 – 11.40: Pause
11.40 – 12.10: Case-præsentation v. Rasmus Hasle, Teknologisk Institut
12.10 – 12.15: Q&A, afslutning og farvel
Arrangementet er åbent for alle*. Hvis du ikke er medlem af DIRA og ønsker at tilmelde dig, så skriv til netværkskoordinator Kathrine Viskum på info@dira.dk.

*Skulle arrangementet blive fuldt booket, vil DIRA medlemmer have fortrinsret. Et medlemsskab af DIRA koster 6.900 kr. ekskl. moms årligt. Ønsker du at blive medlem eller vil høre mere om DIRAs medlemsfordele, så kontakt: info@dira.dk eller netværkskoordinator Kathrine Viskum på 7220 2073