Tilbage

PRESSEMEDDELELSE 22.02. 2024

CesTek A/S udvider i ledelsen og byder velkommen til Thomas Jansen som ny CEO og partner – Morten Bodilsen indtager rollen som Chief Sales Officer (CSO)

CesTek, en anerkendt aktør inden for automationsbranchen, annoncerer en væsentlig udvidelse af sin organisation og ledelse. Denne udvikling indledes med udnævnelsen af Thomas Jansen som ny administrerende direktør (CEO). Samtidig vil den nuværende CEO, Morten Bodilsen, indtage en ny rolle som Chief Sales Officer (CSO).

Vores strategiske beslutning om at ansætte Thomas som Direktør er et vigtigt skridt i at styrke CesTek i fremtiden. Målet er at udvide vores position som en stærk partner i dansk industri gennem udvikling af vores organisation og løsningsportefølje til kunderne.

Morten Bodilsen, nuværende CEO i CesTek udtaler:

”Vi har siden jeg startede i 2016 brugt mange ressourcer på at skabe et robust fundament og vækste CesTek. I ledelsen har vi arbejdet fokuseret på at udvikle en organisation med et stærkt, arbejdsomt drive og med et professionelt mindset. Nu er vi kommet til et punkt, hvor vi har behov for at fordele arbejdsopgaverne anderledes for at forløse vækstpotentialet i CesTek. De nye tiltag giver CesTek endnu flere muligheder for at vokse i samarbejde med vores medarbejdere, partnere og kunder.

Praktisk vil det betyde at alle omkring CesTek vil se os have et stort fokus på tiltrækning af nye medarbejdere, salg af eksisterende ydelser til nye kunder og en strukturering af endnu flere arbejdsgange til glæde for både medarbejdere og kunder.”

Thomas Jansen kommer med en omfattende operationel og kommerciel erfaring inden for automationsbranchen og har sit særlige fokus på ledelse, salg og forretningsudvikling

Thomas Jansen, ny CEO i CesTek udtaler:

”Jeg føler mig ekstremt heldig og begejstret over at blive en del af CesTek, hvor kreativitet, handlekraft og service er en dedikeret tilgang til arbejdet, og hvor medarbejder-teamet fokuserer på at levere deres bedste til kundernes tilfredshed. Jeg glæder mig til at bidrage til yderligere vækst for CesTek, med mange nye innovative projekter.”

Udnævnelsen af Thomas Jansen som CEO og den nye rolle til Morten Bodilsen markerer en spændende tid for CesTek og understreger virksomhedens engagement i at forblive en dynamisk leder inden for automationsindustrien.

 

Om CesTek: CesTek er en veletableret og anerkendt automationsvirksomhed, der specialiserer sig i at levere avanceret produktionsudstyr, der indeholder eks. Servo og robotteknologi. Med et dedikeret team af industrierfarne automationsspecialister, leverer CesTek effektive løsninger, der bidrager til vækst for produktionsvirksomheder og intern logistik.

Besøg CesTek’s hjemmeside for mere information.